Maskinsponsor ved DM i Skills 2024

Junget er stolt sponsor af DM i Skills, hvilket giver os en unik mulighed for at støtte erhvervsuddannelserne og de unge talenter, der brænder for deres fag og håndværk. Træindustriens fremtid afhænger af vores evne til at uddanne dygtige fagfolk, der kan videreføre traditionerne med stolthed.

Gennem samarbejde med tekniske skoler har vi i de seneste år haft glæden af at afholde inspirationsdage for studerende inden for bygnings-, møbel- og maskinsnedkeruddannelserne. Vi har været imponerede over de studerendes store interesse for deres fag samt de moderne maskin- og værktøjsløsninger, som vi tilbyder. Deres faglige ambition fortjener vores støtte, og derfor deltager vi aktivt.

I forbindelse med vores sponsorat vil deltagerne inden for snedkerfagene få mulighed for at arbejde på de nye Robland-maskiner, som Junget forhandler på det danske marked. Disse effektive snedkerimaskiner er kendt for deres præcision, holdbarhed og gennemtestede design, hvilket gør dem til et ideelt valg for en professionel håndværker.

Vi glæder os til at se deltagerne dyste i eventen og dermed se maskinerne i aktion. Uanset om du vælger en afretter, en kombimaskine eller en bordfræser fra Robland, så kendetegner maskinerne sig ved at være brugervenlige og produktive.

Til DM i Skills 2024 vil deltagerne få mulighed for at arbejde på følgende 4 maskinmodeller:

  • Robland Formatsav Z400
  • Robland Bordfræser T120M
  • Robland Boremaskine BM21 Pro, inkl. 16 quick change spindler
  • Robland Langhulsboremaskine LBM
     
Som eneforhandler af Altendorf rundsave i Danmark har vi naturligvis også medbragt den ypperste rundsav til Skills 2024.

Den unikke Handguard-sav er udstyret med en særlig sikkerhedsfunktion. Ved hjælp af data fra to små kameraer på maskinen identificeres maskinoperatørens håndbevægelser. Hvis systemet opfanger en farlig situation, forsvinder savklingen under bordet inden for et kvart sekund. Derved undgås farlige situationer, og maskinen passer på deltagerne.

Nedtællingen til DM i Skills er i gang. Vi ser frem til nogle spændende dage i Roskilde, hvor der sættes fokus på godt håndværk og vigtigheden i at bevare og styrke de håndværksmæssige uddannelser.

Se her hvordan en Handguard rundsav arbejder

Kontakt
Du kan kontakte Junget her:
Telefontider
Mandag - torsdag7:30 - 16:00
Fredag7:30 - 15:00
+45 89 36 55 00 junget@junget.dk
Hvilken maskine vælger du?
Se udvalgte snederimaskiner fra Robland inkl. pris og leveringstid
Find maskine
Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gå ikke glip af kommende kurser og events, spændende nyheder og knivskarpe tilbud vedr. produkter i vores sortiment.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.