Tradition møder teknologi hos Linolie Døre & Vinduer

Tradition møder teknologi hos Linolie Døre & Vinduer
Hvem skulle tro, at håndkittede vinduer og håndmalede døre kan gå hånd i hånd med en topmoderne produktion og et spritnyt produktionsanlæg?

Ikke desto mindre er det virkeligheden hos Linolie Døre & Vinduer i Vemb, der netop har taget to splinternye CNC-maskinanlæg i brug i deres produktion. Med hjælp fra Junget, der har leveret maskinerne og ydet rådgivning undervejs, investerer den traditionsrige vinduesfabrik i fremtiden – uden at gå på kompromis med sine kerneværdier.

På billedet se Lars Knudsen og Frederik Holm Madsen sammen med Steen Hansen fra Junget. Maskinen er en Biesse CNC af typen Rover B 5a.

Linolie Døre & Vinduer producerer specialtilpassede vinduer og døre til bevaringsværdige ejendomme. Med en stigende efterspørgsel på deres produkter var en udvidelse af produktionskapaciteten nødvendig. Investeringen i to avancerede maskiner fra den italienske producent Biesse har gjort det muligt at forøge kapaciteten med op mod 30 procent. Den ene maskine, en 5-akset Biesse Rover B konfig. 5A, bearbejder trækomponenter som rammer og dørblade, mens et Biesse Winline-vinduesanlæg, udstyret med et fuldautomatisk multi-loader-system, gør det muligt at håndtere 130 karmemner ad gangen. Hvad der før krævede 5-7 manuelle arbejdsgange er nu samlet i en bearbejdning, hvilket har medført en enorm effektivisering af produktionen

Moderne teknologi styrker håndværkets kerne

“Selvom vi har indkøbt højteknologisk udstyr, holder vi fast i vores store produktsortiment og vil fortsat tilbyde kundetilpassede vinduer og dørløsninger efter traditionelle danske håndværksprincipper,” udtaler indehaver Leo Holm Madsen hos Linolie Døre & Vinduer. “Vi har udover købet af maskinerne også investeret i Leitz vinduesværktøj til maskinerne, så vi fortsat kan levere produkter, der matcher de høje krav til kvalitet og autenticitet, som vores kunder stiller.”

Biesse Winline vinduesanlæg, som er placeret i forlængelse af CNC bearbejdningscentret og multiloader

Et stærkt samarbejde med Junget

For Linolie Døre & Vinduer var tillid og rådgivning afgørende for valget af leverandør. “Inden vi valgte maskinløsning, skulle vi være sikre på, at der var et ordentligt firma bag. Vi ved, at projekter i denne størrelsesorden også fører uforudsete problemstillinger med sig, som skal løses i fællesskab. Derfor valgte vi Junget, som sikrer, at vi når i mål med vores investering,” siger Leo Madsen.

Til daglig står Leo i spidsen for Linolie Døre & Vinduer, men i forbindelse med indkøringen af maskinerne har han givet stafetten videre til næste generation nemlig produktionsleder Frederik Holm Madsen og installationsansvarlig Lars Knudsen. Begge var på besøg hos Biesse i Italien forud for købet – en tur, de ser tilbage på som en stor inspiration til en moderne produktion. De roser desuden Biesse maskinerne for deres brugervenlige og intuitive software.
-“Mulighederne er uendelige, og vi er først lige gået i gang,” slår Vemb-teamet fast.

Fuldautomatisk multiloader, der kan håndtere 130 karmemner ad gangen

En fremtid med vækst og innovation

Ud over de nye maskinanlæg er Linolie Døre & Vinduer i fuld gang med opførelsen af en 1.400 kvadratmeter stor produktionshal, der forventes klar i 2025. Samlet set løber investeringerne op i et tocifret millionbeløb – en strategi, der positionerer virksomheden som en stærk aktør i branchen.

Leitz vinduesværktøjer sidder monteret på maskinerne - klar til at blive sat i arbejde
Se maskinoversigt her på siden
SE HER
Kontakt
Jungets maskinteam:
Telefontider
Mandag - torsdag7:30 - 16:00
Fredag7:30 - 15:00
+45 89 36 55 90 maskiner@junget.dk
Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gå ikke glip af kommende kurser og events, spændende nyheder og knivskarpe tilbud vedr. produkter i vores sortiment.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.