Outline investerer i et stort træforarbejdningsanlæg

Outline investerer i et stort træforarbejdningsanlæg
Et nyt stort opskæringsanlæg forvandler råtræ til færdige karme hos Outline Vinduer i Farsø. Derved ruster den succesfulde vinduesproducent sig til vækst og en mere bæredygtig produktion.

– Lige nu har vi et rigtig højt aktivitetsniveau i virksomheden, som, vi tror på, fortsætter på den lange bane. Det skyldes blandt andet, at corona har skabt en trend, hvor man bruger flere penge på sin bolig, hvilket også smitter af på salget af vinduer og døre. De er nemlig en helt central del af boligen, ikke mindst i forhold til energioptimering, hvor der med de tårnhøje energipriser mere end nogensinde før er en anledning til at udskifte de gamle vinduer og døre og på den måde energioptimere boligen, siger adm. direktør Jens Sørensen.

På den baggrund er der investeret i et nyt, topmoderne anlæg, så virksomheden også i fremtiden står med et solidt produktionsapparat.

– Med det nye anlæg kan vi således erstatte vores tidligere og efterhånden udtjente udstyr og samtidig understøtte vores hurtige leveringskoncepter. Flere og flere efterspørger nemlig ekstremt hurtige leveringstider, og det kan anlægget understøtte. På den måde vil den store investering give os et markant løft både teknologisk og kapacitetsmæssigt, da det hjælper os med at producere flere vinduer på kortere tid – uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Jens Sørensen.

Højteknologisk opskæringsanlæg - fra råtræ til færdige karme Det fuldautomatiske anlæg fødes med seks meters råemner og omdanner træet til færdige trækarme

Bedre udnyttelse af træet

Junget er leverandør af Outlines nye anlæg, og ifølge key account manager Steen Hansen kan anlægget foruden at give et kapacitetsløft ligeledes sikre størst muligt udbytte af træet.

- Outline har fået et fuldautomatisk anlæg, der fødes med seks meters råemner og omdanner træet til færdige trækarme. Den nye proceslinje, som erstatter en række enkeltmaskiner, kan betjenes med meget få ressourcer og har den nyeste CNC-teknologi med fuld dataoverførsel, forklarer han og fortsætter:

– Anlægget udnytter dermed træet maksimalt, da opskæringen er optimeret i henhold til de ønskede emnelængder, og skæredata er baseret på Outlines egne data. Systemet tager derfor også højde for eventuelle restlængder eller spildtræ, der efterfølgende genanvendes i fingerskarringsanlægget, så alt træet udnyttes optimalt.

Det nye anlæg, som er blevet leveret og monteret i uge 32 til 37 og netop nu er under indkøring, er en del af et større investeringsprogram hos vinduesproducenten. Investeringsprogrammet har blandt andet også inkluderet en investering i en ny tilbygning, som stod færdig omkring årsskiftet, samt et helt nyt automatisk aluminiumsanlæg.

 

Vil du vide mere?

Kontakt maskinteamet hos Junget. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning til optimering af din produktion.

Kontakt mig, tak

Ønsker du at blive kontaktet, så ringer vi dig gerne op. Venligst oplys dine kontaktinfo i skemaet nedenfor.

Har du brug for hjælp?
Du kan kontakte Junget her:
Telefontider
Mandag - torsdag7:30 - 16:00
Fredag7:30 - 15:00
+45 89 36 55 00 junget@junget.dk
Hvilke maskiner tilbyder Junget?
Se oversigt
Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gå ikke glip af kommende kurser og events, spændende nyheder og knivskarpe tilbud vedr. produkter i vores sortiment.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.