Nyt fuldautomatisk lakeringsanlæg | Vahle

Nyt fuldautomatisk lakeringsanlæg | Vahle
Nyt Giardina lakeringsanlæg maler nu alle døre hos Vahle. Overfladefinishen er i top, og lakeringsrobotten kan male døre, der er op til 3 meter høje. Anlægget har dermed øget virksomhedens kapacitet og bidrager til en mere bæredygtig produktion.

Vahle har til huse i Mørke på Djursland, hvor der bydes indenfor i spændende lokaler med unikke og flotte dørløsninger. Virksomheden er specialiseret i at fremstille arkitektoniske indvendige døre af højeste kvalitet. For at sikre det høje kvalitetsniveau ønsker man selv at have kontrol over hele fremstillingsprocessen fra udvælgelse af træ til døren står klar til levering. Investeringen i det nye lakeringsanlæg er derfor en strategisk beslutning, som gør det muligt at male og lakere alle døre in-house.

- Direktør Ole Mølby forklarer, at virksomheden havde brug for en ny lakeringsløsning, for at kunne vækste og øge fleksibiliteten. Som en ordreproducerende virksomhed, der tilbyder kundetilpassede dørløsninger, har vi brug for et anlæg, der sikrer stor fleksibilitet og en høj finish. Det var derfor ret vanskeligt at finde den helt rigtige løsning for os. Vi har f.eks. altid malet vores døre, mens de ligger ned til forskel for mange andre dørproducenter, men vi syntes, at det giver den flotteste overflade. Da Michael Hald, Key account manager fra Junget viste os Giardina anlægget, var min første tanke. - Yes, der er anlægget til os, siger direktøren hos Vahle.

Sådan lakeres en dør hos Vahle

Ultimo april 2022 blev hele anlægget med den fuldautomatiske lakeringsrobot installeret hos Vahle og Produktionschef, Ole Nebel bekræfter, at det nye anlæg har øget kapaciteten markant. –– Vi stiller høje krav til overfladefinishen og har opnået det resultat, vi gerne ville. At det derudover kun tager 2-3 minutter at male en dør på begge sider og alle kanter, er naturligvis også en fordel. Vi behøver blot at stille en vogn med umalede døre ind i kabinen, indtaste program og dimensioner, og så kan processen starte. En robot løfter nemlig døren af vognen og sørger for at føde malerrobotten. Når én dør males, gøres den næste klar, så tiden udnyttes optimalt og flowet tilpasses til hver enkel maleropgave. Malerrobotten vender selv døren, når den ene side er malet, og alle manuelle løft undgås.

Som nævnt tilbyder Vahle arkitektoniske døre, så her laver man ofte døre i store dimensioner. Det er derfor en stor fordel af lakeringsrobotten selv vender emnerne og kan male døre, der er op til 3 meter lange og 1.6 meter bredde.

 

Produktionschef Ole Nebel og Michael Hald fra Junget inspicerer anlægget

Nyt lakeringsanlæg bidrager til en mere bæredygtig produktion

Med træ som grundstamme i alle Vahles døre er det helt naturligt for virksomheden at sætte bæredygtighed på agendaen. At skabe et sundt og godt arbejdsmiljø samt minimere CO2 forbruget ligger derfor ledelsen hos Vahle på sinde. At lakeringsprocessen nu foregår i en lukket kabine med en optimal udsugning samt det faktum at tunge løst undgås, ses og opleves som en stor forbedring af arbejdsmiljøet. Lakeringsrobotten maler derudover med høj præcision, og derfor bruges der nu mindre maling end tidligere. Endnu er det for tidligt at sætte præcise tal på, hvor meget maling der spares, men umiddelbart mener Ole Nebel, at de sparer et sted mellem 10-15%. I virksomhedens CO2 regnskab tæller det naturligvis også med, at man med det nye anlæg ikke skal transportere døre til og fra ekstern maler men i stedet kan løse opgaven in-house.

 

Vil du vide mere?

Kontakt maskinteamet hos Junget. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning til optimering af din produktion.

Kontakt mig, tak

Ønsker du at blive kontaktet, så ringer vi dig gerne op. Venligst oplys dine kontaktinfo i skemaet nedenfor.

[VIDEO] Oplev anlægget i funktion
Scroll ned og se filmen
Har du brug for hjælp?
Du kan kontakte Junget her:
Telefontider
Mandag - torsdag7:30 - 16:00
Fredag7:30 - 15:00
+45 89 36 55 00 junget@junget.dk
Hvilke lakeringsanlæg tilbyder Junget?
Se maskinerne
Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gå ikke glip af kommende kurser og events, spændende nyheder og knivskarpe tilbud vedr. produkter i vores sortiment.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.