Her bidrager man, og alle ansatte er vigtige (3)

Junget-direktør: Her bidrager man, og alle ansatte er vigtige

Poul Thøgersen er kendt for at give en chance til dem, der har brug for lidt hjælp til at komme i gang på arbejdsmarkedet. For direktøren handler det om at være ordentlig og tage ansvar, og belønningen er glade og loyale medarbejdere.

Artikel skrevet af: Jesper Rehmeier fra Favrskovliv i forbindelse med Taskforce Favrskov

Selvom Poul Thøgersen er en mand, der gør meget for at hjælpe ledige i arbejde og gerne gør en ekstra indsats for at række en hånd ud til dem, der har udfordringer, er han hurtig til at understrege, at han ikke er en barmhjertig samaritaner.

Han har lige nu flere ansatte, som er i virksomhedspraktik eller løntilskud. Junget, og Poul Thøgersen, er en del af erhvervsnetværket Task Force Favrskov, hvor virksomhedsledere forsøger at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet.

Men som direktør driver han værktøjsvirksomheden Junget i Hinnerup. Ikke et bistandskontor. Og han forventer af alle sine 75 ansatte, at de bidrager og gør deres arbejde grundigt. Og det er vigtigt, ikke kun for virksomhedens bundlinje. Men også for de ansatte. For alle har brug for at føle, at de bidrager, og at det arbejde, de udfører, er med til at skabe værdi. Og det betyder især meget, hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i et stykke tid.

- Vi anser alle vores medarbejdere som vigtige. Ellers ville de ikke være her. Vi driver trods alt en rentabel virksomhed. Medarbejderne har følelsen af, at de har værdi, og den chance man har givet dem ved at tage dem ind, skaber en stor glæde og loyale ansatte, siger Poul Thøgersen.

Poul_Thøgersen Poul Thøgersen er direktør i Hinnerup-virksomheden Junget. Han sætter en ære i at tage socialt ansvar og hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. Foto: Jesper Rehmeier

Ikke alle kan hjælpes
Junget har altså haft succes med at rekruttere arbejdskraft med hjælp fra kommunen gennem virksomhedspraktik og løntilskud. Der er mange gode historier om medarbejdere, der har været glade for at komme i gang igen og er blevet hængende i virksomheden i mange år.

Men ifølge Poul Thøgersen er det ikke altid lige nemt og gnidningsfrit at gøre ledige til glade ansatte.

- Det er ikke alle, der er starter her hos Junget, der har været lige positive. De ledige bliver jo nogle gange skubbet ud i aktivering af kommunen. Men når først de kommer i gang og får løn og bliver en integreret del af arbejdspladsen, får de også følelsen af, at de ikke er her, bare fordi de skal aktiveres, men fordi der er brug for dem, lyder det fra direktøren.

Læs hele artiklen til ende:

 

 

Ledige stillinger
Vil du være en del af team Junget, så tøv endelig ikke med at kontakte os
Se aktuelle jobopslag